.. det går så uhyggeligt langsomt, det er så dræbende kedeligt, der sker jo ikke en skid ..

Når du i et stykke tid har kørt stærkt, så vender du dig til det, og så kører du måske lidt stærkere, fordi, herre gud, det er da ved at være trivielt og kedeligt, det føles næsten som om du holder stille, og der er jo stadig nogen der kører endnu hurtigere, og som overhaler dig, så lige et ekstra tryk på speederen, det går jo nok, og måske tænker du, ”jeg er jo snart fremme, og så er det slut”.

Lige pludselig bliver du bevidst om at nu går det godt nok stærkt. Grunde, til du bliver bevidst om hastigheden du kører med, er måske en ulykke, en ulykke, hvor du kan se at her er det gået virkeligt galt, eller du kan blive bevidst om din hastighed, fordi en autoritet bliver synlig, ups da; nå ja der er jo også uforsvarligt.

Og så sænker du naturligvis farten, men det går så uhyggeligt langsomt, det er så dræbende kedeligt, der sker jo ikke en skid!

Selv om ovenstående ved første øjekast kunne minde lidt om en af dine køreture på motorvejen, så var tanken faktisk at beskrive, hvorledes vi i vores hverdag skruer tempoet op.

Og når tempoet er sat op, når vi har vænnet os til at kører i højeste gear, med speederen i bund, så føles det uhyggeligt langsomt, det er så dræbende kedeligt, og der sker jo ikke en skid, hvis vi bare skal tage en stille dag, med kaffe og søndagsavis, der må ske noget!

Men ligesom de fleste mekaniske maskiner, har din krop og dit sind behov for at få en pause, at slappe af og at restituerer.

Og måske går det i virkeligheden ikke så langsom, måske er det ikke så kedeligt, og måske sker der også noget, når du skifter ned i gear og når du letter foden fra speederen, måske ser du noget andet, oplever nogle andre ting!